Nyheder

Rejsegilde Gram Equipment

 

D. 28. juni fejrede Kjæhr & Trillingsgaard rejsegilde på byggeriet Gram Equipment i Kolding.


Rejsegildet blev fejret på en utraditionel manér, da alle medarbejdere fra Gram Equipments afdelinger og alle håndværkere tilknyttet byggepladsen var inviteret til at fejre de spændende nye lokaler. Menúen stod på helstegt pattegris og underholdning ved stand-up komiker Thomas Warberg, kendt fra bl.a. Live fra Bremen.

Bygherre Christian Trillingsgaard, administrerende direktør for Gram Equipment Lasse V. Hansen og Borgmester i Kolding Jørn Pedersen holdt tale for de næsten 250 fremmødte.

Vi i Kjæhr & Trillingsgaard er stolte af det spændende byggeri og ønsker både bygherre, håndværkere og de kommende beboere tillykke med rejsegildet.


Fakta om byggeriet:

3.400 m2 domicil beliggende på Nordager i Kolding. Bygningen består af 3 etager. Fra indgangspartiet træder man ind i et åbent atrium med en flot hovedtrappe som fører op til 1. og 2. sal som indeholder kontorfaciliteter til de forskellige administrative afdelinger. Stueetagen rummer bl.a. kantine, køkken og mødefaciliteter.

Bygherre: SAMT ejendomme ApS
Totalentreprenør: Kjæhr & Trillingsgaard A/S
Arkitekt: Tegnestuen Mejeriet A/S
Ingeniør: Hundsbæk og Henriksen A/S

Følg endvidere nedenstående link til artikel i Jyske Vestkysten
http://www.jv.dk/kolding/Gram-Equipment-holder-utraditionelt-rejsegilde-med-grin-og-gris/artikel/2518975

 

07 - 07 - 2017

Gram Epuipment

Gram Equiptment bygger nyt kontordomicil i Kolding.

Gram Equipment flytter produktionen fra Vojens til Kolding grundet øget efterspørgsel. Derfor opføre
s der et nyt hovedkontor på 3400 kvadratmeter i tre etager. Produktionen etableres i eksisterende produktionshaller.
Det er ejendomsselskabet SAMT Ejendomme, repræsenteret af Christian Trillingsgaard, der står som bygherre og udlejer af nybyggeriet.
Kjæhr & Trillingsgaard A/S opfører byggeriet i totalentreprise. Det færdige byggeri vil bestå af administrationsbygning med stue, 1. sal og 2.sal samt forbindelsesgang mellem administration og produktion. Center i bygningen består af et åbent atrium i bygningens fulde højde.

d. 26.01.2017 foretog produktionsdirektør Flemming Johannesen første spadestik på byggegrunden beliggende på Nordager i Kolding.

 

 

30 - 01 - 2017

Renovering af Stengårdsvej for Boligforeningen Ungdomsbo.

I forbindelse med helhedsplanen for omdannelse af Stengårdsvej i Esbjerg til et nyt og attraktivt boligområde har Kjæhr & Trillingsgaard vundet murerentreprisen og skal herunder udføre byggepladsarbejde, nedbrydningsarbejde, miljøarbejde, betonarbejde, stålarbejde og murerarbejdet ved renoveringen af i alt 785 lejligheder.

06 - 07 - 2016

Ny sengebygning Sydvestjysk Sygehus

Kjæhr & Trillingsgaard skal for MT Højgaard montere betonelementerne til den nye sengebygning på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg.
Sengebygningen skal rumme ca. 160 sengestuer og består af i alt ca. 1.850 elementer, hvoraf ca. 300 er facadeelementer og ca. 160 er færdigbyggede badekabiner

.

06 - 07 - 2016

Ny hjemmeside

Vi vil gerne byde både nuværende og fremtidige samarbejdspartnere velkommen til vores nye hjemmeside.

Vores mål med hjemmesiden har været, at vise hvem vi er og hvad man kan forvente af et samarbejde med os - vi føler, at vi er kommet godt i mål.

God fornøjelse med at gå på opdagelse hos K&T.

12 - 04 - 2016

Prækvalifikation

Kjæhr og Trillingsgaard er, i samarbejde med Arkitektfirmaet Kjær & Richther, Ingeniør Hundsbæk & Henriksen og landskabsarkitekt byMUNCH, blevet prækvalificeret til Kollegiebyggeri ved Sønderborg Havn.

Tilbuddet skal omfatte projektering opførelse af ca. 150 kollegieboliger fordelt på 6000 m2.

29 - 02 - 2016

Projektkontor i Esbjerg

K&T har åbnet nyt projektkontor.

Vi kan nu også findes på adressen D. Lauritzensvej 14, 6700 Esbjerg.

11 - 09 - 2015

Ny direktør

Ny direktør og flot resultat til Kjæhr & Trillingsgaard


Entreprenørvirksomheden Kjæhr & Trillingsgaard med hovedsæde i Kolding styrker sig nu yderligere til at fortsætte væksten efter et flot 2014-regnskab, der næsten firedobler resultat før skat. Projektchef Mogens Espensen er med virkning fra 1. september udnævnt til ny adm. direktør efter Christian Trillingsgaard, der fremover vil arbejde som udviklingsdirektør for hele koncernen.
Christian Trillingsgaard kan dermed fokusere på en ny og mere aktiv strategi for ejendoms- og investeringsdelen i Kjæhr & Trillingsgaard’s moder- og søsterselskaber og samtidig bidrage til yderligere udvikling af entreprenørforretningen på de overordnede linjer og netværksdelen.


"Efterhånden som vi har fået væksten op i et højere gear, er der kommet mere og mere ind over mit bord. Samtidig har vi noget kapital at investere og et ejendomsselskab, der kan udvikles til noget nyt og spændende. Det kræver, at jeg kan fokusere på dét, men jeg kan ikke være direktør på deltid i Kjæhr & Trillingsgaard," siger Christian Trillingsgaard om overvejelserne.
Løsningen lå lige for med projektchef og ingeniør Mogens Espensen, der kom til virksomheden for halvandet år siden. Nu overtager han ansvaret for entreprenørdelen som ny adm. direktør.
"Jeg har kendt Mogens i 25-30 år, og vi har læst sammen på Teknikum. Jeg ved, at han har evnerne og på nogle punkter nok også bedre muligheder for at drive entreprenørforretningen, så det er en helt perfekt løsning," fastslår Christian Trillingsgaard.


Den nye mand i direktørstolen har lært virksomheden grundigt at kende og ser nye muligheder.


"Det var dejligt at komme til en familieejet virksomhed, hvor ordentlighed er et nøgleord. Samtidig har den en spændende organisation, hvor man sidder tæt på beslutningerne. Det giver en stærk handlekraft og fleksibilitet, som vi kan udnytte i konkurrencen," siger Mogens Espensen.


Den 50-årige adm. direktør er født og opvokset i Esbjerg, hvor der nu også etableres et nyt kontor som led i de fortsatte vækstplaner. Ambitionerne bygger på et solidt 2014-regnskab, der klart dokumenterer, at Kjæhr & Trillingsgaard er tilbage på vækstsporet. Bruttoresultatet vokser med mere end 68 pct. til 10,4 mio. kr., mens resultatet før skat næsten firedobles til 4,1 mio. kr.
"Krisen er ovre, og vi ser flere vækstmuligheder nu. Med den nye organisation, øget fokus på udvikling samt nyt kontor i vækstcentret Esbjerg er vi godt rustede til at gribe mulighederne og samtidig holde kursen med sund, kontrolleret vækst," siger virksomhedens bestyrelsesformand, Jørgen Krab Jørgensen.


For flere oplysninger og uddybende kommentarer, kontakt:

Ny adm. direktør Mogens Espensen, mobil 61 51 36 22, mail: me@k-tas.dk
Udviklingsdirektør Christian Trillingsgaard, mobil 40 51 50 33, mail: ct@k-tas.dk


23 - 06 - 2015

Top